28.7.11

til Norge



translation: Dear friends in Norway, we think about you all the time and are, like you, trying to understand what has happened.

I går kom jeg forbi det kongelinge norske konsulat i Prinsensgade, hvor aalborggenserne har vist deres solidaritet med Norge og lagt blomser og stilt masser af lys. Ydmygt måske, men det er tanken der tæller! Jeg stod der lidt og kiggede helt stille et stykke tid og tog et par billeder. Jeg kunne ikke helt undgå at fælde en tåre. Noget meget fint, jeg så, var at Venstres Ungdom havde været henne og lægge en buket - det viser, at til trods for forskellige politiske overbevisninger, kan vi sagtens stå sammen om det menneskelige. I dag så jeg også et billede på nettet af et skilt, hvor der stod "Hvis én mand kan vise så meget had - tænk hvor meget kærlighed vi kan vise sammen". Jeg er bare glad for at måden hvorpå folket i Norge "heler" efter den forfærdelige hændelse, er med kærlighed og sammenhold. Derfor synes jeg, at der skulle dedikeres et indlæg til Norge og til de dræbte på Utøya og i Oslo. Tænk at så mange unge liv er spildt.

Yesterday I passed by the royal Norwegian consulate in Prinsensgade, where the people of Aalborg have laid flowers and candles. Humble compared to the sea of flowers in Oslo, but it's the thought that counts! I stood there for a while just looking and snapping a photo or two. I coulnd't help but shed a tear. Something fine, I saw was that the youth group og a right orientated political party, Venstre, had laid flowers there - it shows that despite our different political beliefs, we can still come together about the human things. Today I also saw a picture of a sign that said, "If one man can show so much hate - think how much love we can show together". I am so happe that the way in which the Norwegian people heal after the terrible incident is through love and coming together. Therefor I dedicate this post to Norway and to the killed on Utøya and in Oslo. Think that so many young lives have been wasted.

4 comments:

lauraholst said...

Rigtig fed blog! :) Er nu fast læser - måske du kunne tage et kig forbi min..?

http://lauraholst.blogspot.com/

Martine Holst Hansen said...

Smukke ord. Det er kommet for alt for tæt på denne gang. Især for min familie. To venner døde og været øjenvidne til massakren.

Mette Grølsted said...

Det er så smukt! Jeg har gået forbi det et par gange nu, og man får en klump i halsen hver gang, og tanker om det er i mit hoved hele tiden!

Kig forbi min blog hvis du har lyst - jeg er fast læser af din blog! :)

// www.mettegroelsted.blogspot.com

Margrethe May said...

Jeg har oplevet det samme som Mette.
Det er så dybt rystende.